AarhuSomali – hverdag og vilkår for somalierne i Aarhus
Der var godt gang i diskussionen ved AarhuSomalis medborgerskabs middag d. 14.1.2015 i Frydenlund Fælleshus. Fra venstre Abdirahman M. Iidle, AarhuSomali, Mohamud Jama, AarhuSomali og Murad Kilic, Integrationsrådet.
"Vi er en del af samfundet"
"Som aktive borgere vil vi dansk-somaliere anerkendes som medborgere på lige fod med andre." Det var det klare budskab fra AarhuSomalis medborgerskabs middag d. 14.1.2015.
Der blev holdt oplæg om Fælleshuset i Frydenlund, og oplæg om AarhuSomalis start, organisering og aktiviteter. Her blev det slået fast, at mange medlemmer i AarhuSomalis 12-13 foreninger masser af gange og i mange sammehænge har udøvet aktivt medborgerskab. Det gjaldt fra starten i 2010, da der blev arrangeret Somalisk Kulturfestival for hele byen i Musikhuset, startet en hjemmeside med oplysning om somaliere i Aarhus. Siden med velfungerende talsmænd, der jævnligt udtaler sig til pressen, og især da AarhuSomali var med til at rejse debatten om nedlæggelse af Aarhus Kommunes Integrationsråd.
Diskrimination af unge og på jobmarkedet
På baggrund af en aktuel videnskabelig rapport, der fortæller om udbredt diskrimination af dansk-somaliere i København, blev der gjort tydeligt opmærksom på, at somaliere i Aarhus også diskrimineres. Det drejer sig bl.a. om unge i byen, der pga. hudfarve er meget synlige, og det drejer sig i høj grad om diskrimination på jobmarkedet. En somalisk kvinde fortalte om de masser af gange, hun uden held har søgt job, hvilket har resulteret i, at hun nu er ved at opgive håbet om at få et arbejde.
Kommunens indsats for at forbedre mulighederne for medborgerskab for etniske minoriteter blev kritiseret. Som eksempel blev nævnt: nedlæggelsen af Integrationsrådet, hvor etniske minoriteter ikke blev hørt. Desuden blev sprogscreening af børn kritiseret, da den resulterer i busning, hvor nogle forældre har børn på tre skoler.
Samlet blev der givet udtryk for, at Aarhus Kommune står for en institutionel diskrimination af etniske minoriteter. Det blev nævnt, at rigtigt mange af kommunens embedsmænd opfattes som en mur, der ikke lader etniske minoriteter komme til orde eller få indflydelse, men hellere vil pacificere dem. Svaret på dette er: Vi ser os som ligeværdige borgere, vi har ressourcer, og vi kan være med til at udvikle samfundet. Men den dårlige kultur i kommunen mht. inddragelse af etniske minoriteter skal knækkes.
Det blev nævnt, at unge dansk-somaliere, født og opvokset her, på ferier i udlandet er glade, når de møder andre danskere og i udlandet føler sig som danskere. Men når de vender hjem til Danmark igen, møder de en mur af uvelkomst, fra medier, politikere og andre, som gør, at de ikke føler sig danske her i Danmark. Og de bliver heller ikke opfattet som danske af andre danskere. Dette fører til bekymring over, hvordan somaliere skal beskytte deres børn mod radikalisering.
Ønsker at bidrage til samfundet
Det blev slået fast, at som medborger i Danmark har vi alle rettigheder og pligter. Og at dette gælder på lige fod for alle. Det blev samtidig slået fast, at som dansk-somalier, eller fra en anden etnisk minoritet, er der et stort ønske om at bidrage til samfundet.
Der blev peget på, at det er vigtigt at fokusere på uddannelse og arbejde. Især blandt unge, hvor det er afgørende, at flere får en uddannelse, og som noget meget vigtigt desuden bliver hjulpet i gang med det første job, så de får foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Det blev understreget igen og igen, at hvis medborgerskab skal blive en succes, er det afgørende, at kommunen ser dansk-somalierne som ligeværdige borgere, der har masser af ressourcer.
Flere af de kvindelige deltagere i diskussionen nævnte eksempler på, hvordan de har måttet kæmpe for at blive behandlet på samme måde som etniske danskere, men at de i mange tilfælde har gjort det og ikke givet op.
Vil høre til i det danske samfund
Engagement i lokalområderne og i foreninger er vigtigt for dansk-somaliere. Det foregår i høj grad, og det bør politikerne få øje på. I det hele taget er der behov for mere viden om hinanden.
Fra fælleshuset blev der gjort opmærksom på, at det er vigtigt at have mødesteder, medborgercaféer, som f.eks. Fælleshuset i Frydenlund. Her kan folk fra forskellige minoriteter mødes og desuden mødes med folk af dansk herkomst. Her er der også mulighed for at oplyse om de rettigheder og pligter, man har som medborger i Danmark.
Det blev slået fast, at det vi har fælles i Danmark er demokrati, og at vi skal samle os om det danske sprog. Udfra dette kan etniske minoriteter, som deltager aktivt i samfundet, stille krav til samfundet. Dette gælder f.eks. somaliere organiseret i AarhuSomali, der kræver at høre til i det danske samfund.
Diskrimination af unge og på jobmarkedet
På baggrund af en aktuel videnskabelig rapport, der fortæller om udbredt diskrimination af dansk-somaliere i København, blev der gjort tydeligt opmærksom på, at somaliere i Aarhus også diskrimineres. Det drejer sig bl.a. om unge i byen, der pga. hudfarve er meget synlige, og det drejer sig i høj grad om diskrimination på jobmarkedet. En somalisk kvinde fortalte om de masser af gange, hun uden held har søgt job, hvilket har resulteret i, at hun nu er ved at opgive håbet om at få et arbejde.
Kommunens indsats for at forbedre mulighederne for medborgerskab for etniske minoriteter blev kritiseret. Som eksempel blev nævnt: nedlæggelsen af Integrationsrådet, hvor etniske minoriteter ikke blev hørt. Desuden blev sprogscreening af børn kritiseret, da den resulterer i busning, hvor nogle forældre har børn på tre skoler.
Samlet blev der givet udtryk for, at Aarhus Kommune står for en institutionel diskrimination af etniske minoriteter. Det blev nævnt, at rigtigt mange af kommunens embedsmænd opfattes som en mur, der ikke lader etniske minoriteter komme til orde eller få indflydelse, men hellere vil pacificere dem. Svaret på dette er: Vi ser os som ligeværdige borgere, vi har ressourcer, og vi kan være med til at udvikle samfundet. Men den dårlige kultur i kommunen mht. inddragelse af etniske minoriteter skal knækkes.
Det blev nævnt, at unge dansk-somaliere, født og opvokset her, på ferier i udlandet er glade, når de møder andre danskere og i udlandet føler sig som danskere. Men når de vender hjem til Danmark igen, møder de en mur af uvelkomst, fra medier, politikere og andre, som gør, at de ikke føler sig danske her i Danmark. Og de bliver heller ikke opfattet som danske af andre danskere. Dette fører til bekymring over, hvordan somaliere skal beskytte deres børn mod radikalisering.
Ønsker at bidrage til samfundet
Det blev slået fast, at som medborger i Danmark har vi alle rettigheder og pligter. Og at dette gælder på lige fod for alle. Det blev samtidig slået fast, at som dansk-somalier, eller fra en anden etnisk minoritet, er der et stort ønske om at bidrage til samfundet.
Der blev peget på, at det er vigtigt at fokusere på uddannelse og arbejde. Især blandt unge, hvor det er afgørende, at flere får en uddannelse, og som noget meget vigtigt desuden bliver hjulpet i gang med det første job, så de får foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Det blev understreget igen og igen, at hvis medborgerskab skal blive en succes, er det afgørende, at kommunen ser dansk-somalierne som ligeværdige borgere, der har masser af ressourcer.
Flere af de kvindelige deltagere i diskussionen nævnte eksempler på, hvordan de har måttet kæmpe for at blive behandlet på samme måde som etniske danskere, men at de i mange tilfælde har gjort det og ikke givet op.
Vil høre til i det danske samfund
Engagement i lokalområderne og i foreninger er vigtigt for dansk-somaliere. Det foregår i høj grad, og det bør politikerne få øje på. I det hele taget er der behov for mere viden om hinanden.
Fra fælleshuset blev der gjort opmærksom på, at det er vigtigt at have mødesteder, medborgercaféer, som f.eks. Fælleshuset i Frydenlund. Her kan folk fra forskellige minoriteter mødes og desuden mødes med folk af dansk herkomst. Her er der også mulighed for at oplyse om de rettigheder og pligter, man har som medborger i Danmark.
Det blev slået fast, at det vi har fælles i Danmark er demokrati, og at vi skal samle os om det danske sprog. Udfra dette kan etniske minoriteter, som deltager aktivt i samfundet, stille krav til samfundet. Dette gælder f.eks. somaliere organiseret i AarhuSomali, der kræver at høre til i det danske samfund.
